tirsdag den 6. december 2011

Nissen er flyttet ind

Nissen er flyttet ind i vores reol. Vi skrev straks et brev til Nissen. Brevet lå der hele dagen og pludselig så var det væk. Nissen var kommet hjem og havde taget posten med ind. Næste morgen lå der et brev fra Nissen til os:

Kære fam. Simonsen
Jeg glædede mig til at se responsen
Kravlenisserne varskoede min ankomst
og jeg er glad for jeres varme velkomst
Det er dejligt at bo i jeres køkken
Hvis jeg skulle glemme hvor nøglen er
så har jeg hængt den i løkken
og jeg kan trygt gå ud og plukke tyttebær

Nu hvor jeg er flyttet ind
Vil I måske se at jeg er en drillepind
Ting bliver flyttet rundt
Men jeg gør aldrig nogen ondt
gaver og kravlenisser dukker op
jeg hopper rundt og danser af glæde
Jeg elsker at drille og kan slet ikke stop
Nu må I ikke blive vrede
Næste morgen manglede mors ene støvle....

lørdag den 19. november 2011

Julemarked i sognegården

Børnene og jeg tog ned til julemarked i sognehuset. Der var hjemmelavet syltetøj, kager, blomster, kranse, flotte håndlavede ting og sager og juledekorationer. Det var super hyggeligt og der var mange mennesker. Stemningen var i top og det kan varmt anbefales at gøre det til næste år, vi skal i hvert fald afsted igen :)

søndag den 6. november 2011

Høst af solsikkekerner


Kernerne røg på panden og ned i salaten til aftensmad, mums :)
Posted by Picasa

onsdag den 26. oktober 2011

80'erne vender tilbage








Glæder mig til lørdag.. Der holder vi 80'er-fest i Voldby og det bliver helt sikkert kodyl sjovt..


80'er-bandet CoverUps spiller de feede numre fra dengang og der er 80'er menu med rejecocktail, skinke og flødekartofler, bananasplit og hvad der ellers hører til.


Tøjet, crepejernet og de pinke stof-elastikker er fundet frem.
Du kan stadig nå at komme med. Tilmelding på martin.steffensen@sol.dk..

Billederne er fra vores tidligere 80'er fester. Marie Louise (i sjette måned) er klar til en tenniskamp..

"Alt godt fra haven"

Havebogen til familien. - det jo nok mest mor der kommer til at læse i den, men.... Den er fuld af gode idéer, opskrifter og lækre billeder. Jeg tog bogen frem mange gange bare for at kigge i den. Billeder og design i bogen er så inspirerende, at jeg blev helt glad af at kigge i den. Bogen er inddelt i de fire årstider. Det er super smart. Det betyder nemlig at der er tænkt på hvornår tulipanløgene skal lægges i jorden, hvornår der skal laves tomatketchup, æblegrød, græskarhoveder osv..











tirsdag den 25. oktober 2011

Æblemost-dag



I efterårsferien blev vi inviteret til æblemost-dag på en dejlig bondegård hos nogle venner. Det blev en fantastisk dag for både børn og voksne. Der blev vasket, snittet, hakket og presset æbler i timevis. Når børnene ikke kunne koncentrere sig mere, var der ridetur på gårdens heste, leg i høet, og tumlen i haven. Det er en super god ide, at slå sig sammen med andre, når der skal "mostes". Alle havde selv madpakker med, så frokosten gik rigtig nemt og hyggeligt.



Resultatet blev i alt ca. 40 liter most, lækkert ikke..




"Min helt egen bog"

Sad lige i morges og satte nye billeder i "Min helt egen bog", hvilket i mit tilfælde lever helt op til teorien om, at jo flere børn, jo tyndere bliver bøgerne. Men nu besluttede jeg at gøre noget ved sagen .. Mens jeg klippede og klistrede, faldt jeg over de sjove ting som børnene har sagt.

Prøv at høre den her: Lasse (4år) sidder sammen med sin kusine Sofia (4år) og leger på gulvet. Vi voksne sidder og snakker. Vi opdager at Lasse sidder og lyser med en lommelygte ind i det ene øre, mens Sofia er i færd med at kigge efter, om hun kan se lyset ud af det andet øre. Da dette ikke sker, prøver de lige om det virker bedre med det modsatte øre:-)

og denne: Lasse og jeg er i Magasin og han ser en gravhund ligge ved siden af en dame. "Se mor en hund".. Da den rejser sig, kigger han meget overrasket på mig og siger "Ej, hvorfor går den på små ben?"

Det er da noget der kan bringe smilet frem på en grå dag..
Længe leve det nysgerrige og forundrende i mennesket!

Bogen på billedet er fra Holly's og er super fin.

mandag den 24. oktober 2011

Fisketur

Nu forstår jeg hvorfor der er nogle der fisker... Det er bare rigtig hyggeligt!

fredag den 21. oktober 2011

Varm æbletærte

En nem og lækker æbletærte med sprød skorpe. Start eventuelt med en æbleplukketur før bagning, det gør vi med stor succes :)

6-7 store æbler

100 g flydende margarine

2 dl brun farin

75 g hvedemel

50 g havregryn

50 g hakkede mandler eller andre nødder

½ tsk. stødt kanel

Æblerne skrælles og kernehuset fjernes. Derefter skæres æblerne i stykker som I lyster. Lægges i et smurt tærtefad. Rør alle de øvrige ingredienserne til skorpen sammen i en gryde og fordel det hen over æblerne. Bag ved 200 grader i 45 minutter.

Servér eventuelt med flødeskum eller vanilieis.

torsdag den 20. oktober 2011

Sprøde græskarkerner

Udhuling af græskar giver en massse frugtkød og kerner som jeg tænkte kunne udnyttes. Jeg fandt en opskrift på nettet til kernerne og de blev super lækre :) I får lige et kort oprids af opskriften her:
Tænd ovenen på 300 grader celcius. Rens kernerne for frugtkød og kog dem i ca. 20 minutter med en smule salt. Sigt vandet fra og hæld dem over på en bageplade med bagepapir. Bag kernerne til de er lysebrune og lad dem afkøle lidt. Servér :) Vandet skal lige dække kernerne, når de koges





Klar til ovnen

Færdige og klar til servéring i en skål :)

Halloween

De udskårne græskar er da super hyggelige at se på. Specielt nu hvor det bliver tidligt mørkt. Og så er det sjovt at lave med sine børn. Min søn var dog lidt bange for at stikke hånden ned i græskaret, da det skulle udhules...og så synes han det blev grimt!! Lidt sjov efterårsferiehygge :)

onsdag den 19. oktober 2011

Fed af billig kylling!!!

I søndags så jeg programmet River Cottage på DR2. Jeg synes det er et sjovt madprogram med en helt ny vinkel. Den populære kok og tv-vært Hugh Fearnley-Whittingstall er underholdende og inspirerende, dog lidt frels til tider, men han hiver nogle gode og problemfyldte emner frem i lyset. I søndags omhandlede det så kyllinger og måden de bliver opdrættet på.

Det værste var næsten det forsøg han fik lavet, hvor han testede 3 kyllinger (konventionel, majs og fritgående) for bl.a. deres indhold af fedt og Omega-3-fedtsyrer. Det skræmmende var at det var desideret usundt at spise den konventionelle kylling. Nu var det selvfølgelig ikke et forskningsforsøg, men det viste en forskel, der måske var værd at undersøge nærmere.

Det han sagde ham der lavede forsøgene var, at det var usund spise samt at den ikke indeholdt de vigtige omega-3-fedtsyrer, som vi blandt andet bruge til at udvikle vores hjerne. For at få flere af dem i kyllingen, skulle den motionere og spise sundere, dvs. langsommere vækst simpethen...

Jeg kunne ikke lade være med at tænke om vores kost og måden vi behandler vores kost, inden det nogensinde kommer ind i vores køkken, skaber nogle af de mange diagnoser der bliver stillet som f.eks. ADHD!???

tirsdag den 18. oktober 2011

Med brød under armen

I søndags tænkte jeg at det var på tide at komme ud og løbe. Jeg spændte skoene og var på vej ud af døren tidlig morgen, da min mand spørger om jeg ikke vil tage brød med hjem fra bageren. Jo, da! Jeg finder nogle penge og putter dem i den mikroskopiske lomme der er i mine løbebukser. Afsted kommer jeg...
2,5 km senere står jeg ildrød i hovedet inde i bageren. Bagerjomfruen kigger nærmest ikke på mig, måske af frygt for at jeg sveder ud over det hele, jeg ved det ikke, men situationen er lidt underlig. Jeg får et franskbrød og 4 rundstykker og det er nu det går op for mig at jeg ikke har taget nogen taske med! Og desuden har lige pludselig ikke plads i den mikroskopiske lomme, fordi min seddel nu er slået og jeg nu også har fået mønter i hånden!
Jeg får mønterne i den lille lomme, franskbrød under højre arm, rundstykker under venstre arm og holder sedlen i hånden. Sådan løber jeg den sidste km hjem. Jeg behøver vel ikke nævne at ruten hjem går lettere op ad bakke...

Fantastisk aftale....



Nu kommer jeg afsted. Jeg får rent faktisk løbet to gange om ugen. Og hvordan er det så lige jeg gør det, altså kommer afsted...

Jo, jeg har lavet en aftale med en veninde fra gymnasiet om at vi skal løbe to gange om ugen minimum 3 km. Hvis vi løber mere end to gange får man en stjerne for hver gang. 30 stjerner udløser et eller andet velvære, som f.eks. massage, ansigtsmassage, fodmanicure eller hvad man har lyst til. Målet er at løbe en halvmarathon næste sommer. Hvis det skulle henne, at der er en uge, hvor jeg kun kommer afsted en gang, så løber jeg bare 3 gange ugen efter.

Jeg har haft masser gavn af specielt to sider: løberute.dk og iform.dk. Den første side og på iform, kan jeg opmåle mine ruter. Det jo meget sjovt at se om jeg nåede de 3 km. Hvis ikke, så skylder jeg en tur mere... På iform er der udover opmåling også en masse gode tips og artikler om løb er virkelig gode og motiverende.

Brownies

Så blev der bagt brownies eller chokoladesmåkager, som min søn siger. Det var super at have en lille hjælper. Helst ville min lille hjælper gerne have at de skulle være røde, men jeg kunne ikke lige se, hvordan chokoladekage skulle blive rød....?


De første to kager delte vi med far. Mmm hvor de smagte godt. Især de steder hvor man stødte på en lille klump smeltet chokolade. 4 styk blev afleveret til vores dejlige og søde nabo Hans, der forærede os to børnecykler den anden dag. En med 3 hjul og en med støtteben. Deres børnebørn var vokset fra cyklerne og så kom han over og spurgte om det ikke var noget for os. Det er fantastisk med sådan nogle naboer :)


Opskrift:

3 æg

225 g sukker

150 g smør

2 tsk. vaniliesukker

50-70 g hasselnødder

½ tsk bagepulver

5 spsk kakao

90 g mel

70-100 g god chokolade


Bages 25 minutter ved 175 grader på en af de midterste ribber. Hasselnødderne hakkes groft og blandes med bagepulver, kakao og mel. Æg, sukker og vaniliesukker piskes godt, mens smørret smeltes ved svag varme. Hasselnøddeblandingen og smeltet smør røres skiftevis i æggeblandingen. Til sidst tilsættes groft hakket chokolade og dejen hældes over i formen.

mandag den 10. oktober 2011

Ballonguden

Min mand har i flere år snakket om kassenguden... En gud der søger for at ligegyldigt hvilken kø han stiller sig i er den der tager længst tid - kort eller lang fra begyndelsen. I dag var det så ballonguden, der var efter ham. Det var en af disse formballoner, der åbenbart kun holdt formen, når den ikke var pustet op! Mest ville jeg bare dele dette med jer p.g.a. af ordet ballongud. Det lyder sjovt, specielt når det siges højt :)

(Foto:festdoktoren.dk)

Drengefødselsdag



Denne dejlige fodboldkage var en succes til Lasses 8 års fødselsdag.

mandag den 3. oktober 2011

Man bliver ikke rig af store indtægter, men af små udgifter!



Lyder det lidt som Joachim von And? Det er altså min farmor der siger det! Hun er 90 år, men ligner en på 80 år. Hun spiller banko på 8 plader og hvis hun har en med (f.eks. mig), der har 4 plader, styrer hun egentlig også dem... Hun er ret sej min farmor :)

Min farmor er nået en alder, hvor hun er over stadiet om at fortælle, hvem der lige er død. Der har været en lang periode, hvor hun f.eks. kunne spøge:"Kan du huske Hans Peter?". "Øhh, jaah!?" svarer jeg så (Det altid personer jeg kun har hørt hende snakke om, men aldrig mødt) . Farmor fortsætter: "Nå, men han er lige død!". Eller: "Jeg har lige været til hans begravelse i tirsdags!"


Fasen er heldigvis ovre og nu fortæller hun sjove historier om min far og hans fire søskende. Farmor fik 4 sønner og derefter en datter. Den dag farfar fik at vide det blev en pige gik han en lang tur. Da han kom hjem sagde han: "Det meget godt. Først arbejdskraften og så pynten til sidst ".


Det jeg egentlig ville fortælle var farmors nyeste historie fra gemmerne. Hun fortalte om det første ord min far havde sagt. Farmor fortæller:"Jo, altså. Vi var igang med at flytte og da jeg ikke kunne hjælpe med to drenge på armen, satte jeg dem i kravlegården. Ja, jeg ved godt I ikke bruger sådan nogle i dag, men det gjorde jeg altså dengang! Lillebror begyndte at græde og din far vidste ikke, hvad han skulle gøre. Mor var ikke i sigte, der var kun folk, der hjalp med at flytte. Pludselig rejste han sig og råbte: "Mand. Maannd", efter en af folkene. Ihh, det var så skægt. Manden blev lettere forfjamsket over denne tiltro til, at han kunne gøre noget".